Jeg har arbejdet med Goggle Docs ad flere omgange. 1. gang i forbindelse med gruppearbejde i 3g. Hver gruppe fik tildelt et link, men havde også mulighed for at se de andre links. Det var ikke smart - grupperne havde tilsyneladende svært ved at finde deres eget link :-( - i hvert fald var der ofte flere brugere igang i de enkelte dokumenter, end der var gruppemedlemmer (de stjal, kommenterede og slettede og morede sig kosteligt). For mig var det uvant og virkede akavet at sidde og følge deres arbejde ved computeren, og jeg vil foretrække at bruge tiden på at gå rundt og snakke med grupperne. Senere har jeg brugt Goggle doc i samme klasse med meget større succes - nemlig til at udarbejde et fællesdokument i forbindelse med repetition til eksamen. Det virkede godt - grupperne skulle skrive hver et afsnit og senere rette et afsnit, som en af de andre grupper havde skrevet.
I idræt har jeg brugt Goggle doc i forbindelse med udarbejdelse og aflevering af opvarmningssynopsis i 1g. Fordelen ved at bruge Goggle doc er jo her, at opgaven skal afleveres som en gruppeaflevering og bliver lavet uden for undervisningstiden, og det kan de jo så fint gøre i det samme dokument. Samtidig ligger deres opgave jo fortsat, så den kan findes frem ved en senere lejlighed.
Gode erfaringer og godt at du ikke gav op efter forste forsøg! Som med al anden undervisning er det ikke altid det lykkes første gang... Men man kan nu godt gå rundt selvom de arbejder i fælles dokumenter.
SvarSlet