Jeg har brugt Google Doc et par gange i forbindelse med gruppearbejde.
Første gang var matrixarbejde i 1g, hvor hver gruppe lystigt skrev, mens jeg kunne sidde og følge med. Det fungerede rigtig godt, og de fleste elever syntes, det var et godt og brugbart værktøj.
I 3g var begejstringen knap så stor, da eleverne havde erfaring med, at det de skrev forsvandt. Så her benyttede flere sig af at skrive et almindeligt dokument, de så herefter uploadede i Google Docs. Og så forsvinder proces-delen jo!
Jeg har endnu ikke benyttet andre af de på kurset viste værktøjer - kan måske se en fordel i ScreenOmatic til shot-to-shot analyse i mediefag. Og jeg har planer om en "Kvindelig actionhelt-blog" - det bliver svedigt :-)
Og så et spørgsmål: Kan det passe, at man ikke har "den fulde pakke" i Google Doc's, når man tilgår det fra en IPad? Jeg kunne ikke chatte og kommentere.
Det lyder som om, du er kommet godt i gang med at undersøge mulighederne i web 2.0 - med hensyn til iPads og GoogleDocs, så er der desværre ikke nogen ret god integration. Det er ret let at læse og hvis man fx bruger enten Google appen eller en kontorpakke app som Office HD kan man også fint skrive i dokumenterne - men det fungerer ved at der up- og downloades kopier af teksterne. Det mest interessante nemlig samarbejdet i real-time fungerer ikke. Håber snart de får gravet stridsøksen ned og får lavet noget, der fungerer sammen.
SvarSletSom skrevet i et andet indlæg er det min erfaring at det handler om at sælge ideen og få forklaret hvorfor man skal bruge værktøjet. Eleverne fokuserer oftest på slutproduktet og tænker ikke altid på at det handler om at lære noget hvilket er det der sker når man er i processen. Det fælles arbejde i google docs kommer til sin ret når alle grupperne kan se processen hos hinanden og undervejs kan få ny inspiration til eget produkt hvis de er gået lidt i stå. Laver de det i Word hver for sig og indsætter til sidst mister de hinandens inspiration og hver gruppe står derfor alene med at løse opgaven.
SvarSletPeter
Og vedr. screencast-o-matic så er det et super produkt til at kommentere filmsekvenser m.v. Laver de et manuskript i forvejen kan de spole frem og tilbage så de får fokuseret på de konkrete steder i filmen som analysen drejer sig om. De kan f.eks. i grupper have forskelligt fokus som de kommenterer i samme film. Den samlede produktion udgør så den samlede analyse af filmen. Går man et skridt videre kan de jo kommentere på hinandens screencasts efterfølgende.
SvarSletPeter